ME AND MARIA
ME AND MARIA sørger for dansk originalmusik i særklasse med smukke harmonier og veltrænede vokaler, der væver sig ubesværet ind og ud af hinanden, mens de fortæller historier om lys og mørke. Deres tekstunivers tager fat på de store temaer i livet, også sorg, ensomhed og afmagt.
Publikum efterlades altid med en følelse af håb. En koncertgæst har beskrevet oplevelsen som “at få pakket hjertet ind i vat”.
Duoen består af Maria Anna Rosenberg på vokal og keyboard og Johannes Pehrson på bas og vokal. De to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og Johannes i rocken.
Det var derfor ikke en selvfølge, at deres veje skulle krydses. Men efter en periode i det samme københavnske øvelokale blev tanker, og løse ideer vekslet til nye sange og et fælles ønske om at skabe enkel og nærværende musik blev til virkelighed.
De har siden 2015 udgivet fire albums, medvirket live I Go’Morgen Danmark, Go’aften Live TV2, DR1 dokumentaren “Lys på den lukkede”, og er omtalt i både Dagbladet Information og Familie Journal. De har optrådt over hele landet i domkirker, spillesteder, forsamlingshuse og kulturhuse, hospitaler osv. osv.
Johannes Pehrson er musiker helt ind i sjælen og har de sidste 12 år ikke beskæftiget sig med andet. Herigennem har han udviklet en unik spillestil på piccolobas, som begejstrer, overrasker og tryllebinder publikum. Der er harmoni, ro og charmerende styrke, når Johannes optræder. Sammen med hans evne til at komponere smukke melodier, har han skabt fundamentet for ME AND MARIAs succes sammen med Maria.
Før musikken tog over, har Johannes været elitekajakroer, på U18 og U23 landsholdet.
Maria Anna Rosenberg
Der findes ikke mange sangerinder, der som Maria, kan farve stemmen med følelser, nærvær og historier. Hun er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2007 og har også andre sangdiplomer bag sig, men hendes evne til at åbne hjerter kan ikke læres, den er unik.
Hun har optrådt på teatre i Danmark og udlandet, men har siden 2017 givet sig fuldt og helt til ME AND MARIA.
Maria skriver sangene sammen med Johannes Pehrson.
ME AND MARIA har et nært forhold til deres lyttere og nyder stor opbakning.
Musikvideoen “Den du var” blev udgivet i 2020 og inkluderer videoer fra 46 mennesker, der mindes en, som de har mistet:
ME AND MARIAs historie
Johannes og Maria dannede sammen bandet ME AND MARIA sidst i 2015.
De første singler udkom allerede i begyndelsen 2016 sammen med en række mindre koncerter.
Året efter færdiggjorde ME AND MARIA deres første EP “The Beauty of Allowing All the Sad Songs”. Duoen blev dog snart herefter inspireret til at skrive på dansk. Den første single blev godt modtaget, og siden da har bandet kun skrevet på deres modersmål.
I 2019 udgav ME AND MARIAs deres første danske album;”Med tusind stjerner.” Titelnummeret blev lanceret live i Go’Morgen Danmark på TV2:
I foråret 2020, under den første nedlukning, udnyttede ME AND MARIA tiden til at optage albummet “Lige nu og her”, hvor alt blev indspillet live i studiet – dette har senere inspireret til en helt serie af liveoptagelser under navnet “Lige nu og her”
Sommeren 2020 gav mulighed for koncerter igen og ME AND MARIA tog bl.a. for første gang til Bornholm, Christiansø, for at spille. (En liste over alle tidligere koncerter kan ses i kalenderen)
2021 bød igen på udgivelser, faktisk hele to albums.
“Ud af ingenting” blev optaget live til duoens første koncerter efter genåbningen og i november udkom studiealbummet “Strejf af fred”.
2021-22 blev fyldt med livemusik og ME AND MARIA har spillet koncerter over hele landet, især i kirker og mange spillesteder, herunder BETA, Amager Bio.
Her er en liveoptagelse fra Paletten i Viborg:
Musik, håb og lys i psykiatrien
Som noget ganske særligt har ME AND MARIA psykiatrien som hjertesag. Maria mistede sin mor til selvmord i 2010. I den tid hendes mor var indlagt i psykiatrien, efterlyste både mor og datter mere kreativitet. ME AND MARIA har siden 2018 spillet koncerter for indlagte i psykiatrien. I 2019 fortalte de om det i Go’Morgen Danmark:
ME AND MARIAs koncerter på psykiatriske afdelinger, både lukkede og åbne, har alle medført stor begejstring og glæde hos de indlagte og opbakning fra pårørende. I 2021 medvirkede de i dokumentaren “Lys på den lukkede” på DR1, og efterfølgende har duoen i samarbejde med Landsforeningen SIND arrangeret 20 fortællekoncerter fordelt rundt i hele landet, hvor de har spillet sange og fortalt om alle de gode og positive oplevelser musikken har givet i psykiatrien.
Bandet samarbejder også fast med Bedre Psykiatri og Landsforeningen for Efterladte Selvmord og har desuden optrådt for Børns Vilkår m.m
Arbejdet for at bryde tabu om psykisk sygdom og selvmord vil fortsætte og ME AND MARIA håber, at der med tiden kommer mere lys og kreativitet i psykiatrien.
> Læs kronik i Information her
I 2023 var Maria i Go’aften Live TV2 og deltage i en debat om børn af psykisk syge forældre:
GHS strings
Det store amerikanske strengefirma “GHS strings” har lagt mærke til Johannes Pehrsons særlige måde at spille bas på.
ME AND MARIA (Johannes Pehrson) er derfor støttet af GHS Strings.
Firmaet producerer de specielle basstrenge, som giver Johannes’ basser den særlige lyse klang.
Se mere her